Hvad er radon
- Radon er en radioaktiv ædelgas som kan give lungekræft.
- De øverste jordlag i Danmarks undergrund fra istiden, består bl.a. af dele fra svenske og norske bjergarter, der naturligt indeholder radioaktiv uran. På figuren kan ses hvordan Uran henfalder til Radon.
- Radon ("radondøtre") henfalder (nedbrydes) af naturlige radioaktive stoffer som kan findes over alt i jorden under os.
- Den radioaktive gasart radon findes i indeklimaet i alle hjem/erhverv. Ingen kan blive helt fri for radon, da der også findes lave koncentrationer i udeluften (5-8 Bq/m3).
- Radon kan hverken ses, lugtes eller smages.
- Der er et for højt indhold af radon i indeklimaet i 65.000 danske hjem. I forhold til WHO's analyser er der ca. 300.000 danske boliger med et for højt indhold af radon.
- "Tætte huse" og dårlig ventilation giver radon i husene.
- I Danmark er der i mange bygninger med et for højt indhold af radon i indeluften. Det skyldes kombinationen af geologiske forhold, byggemåde og -brug.
- Radon i indeklimaet er et overset problem i Danmark.
-
Måleenheden er "Bequerel pr. kubikmeter luft" (Bq/m3),
og de anbefalede grænseværdier for sundhedsrisiko er 200 Bq/m3 i Europa.
WHO anbefaler en grænseværdi på 100 Bq/m3.
Anbefalede værdier i USA:
Hvis der er højere værdier end 148 Bq/m3 bør radonindholdet reduceres.
For nybyggeri bør indeholdet max være på 74 Bq/m3. - Radon samtidig med tobaksrøg forøger risikoen betydeligt.
- Passiv tobaksrygning betyder sandsynligvis også en øget risiko.
- Ofte er det nemt at reducere indholdet af radon i en bolig. Start med en måling.
-
Sundhedsproblem med radon:
Én gang for alle kan du og din familie eller arbejdspladsen nemt undersøge om der er et sundhedsproblem med radon i indeklimaet. Det anbefales, at måle med mindst 2 radon analysebokse.
I jorden under os findes radioaktive stoffer (uran og nedbrydningsstoffer fra uran) både i sten og de forskellige jordtyper som ler, sand osv.
Ædelgassen radon og nedbrydningsprodukterne af dette (radondøtre) er luftarter og siver op i bygninger. Høje koncentrationer findes i blåler, men også bl.a. i granit. I områder med moræne kan gasserne drive lodret og vandret igennem sprækkeri jorden og ind under huset. Om vinteren er der forskel på inde og udetemperaturen, og der opstår et undertryk i huset på grund af varmeforskellen. Svarende til at en vam skorsten har et godt træk, og en kold skorsten ikke kan trække luft. Vindtryk har også betydning. Herfra bliver radon suget ind som en del af indeluften på grund af det undertryk der opstår inde i husene når disse bliver opvarmet i fyringssæsonen. Områder med moræneler, smeltevandsgrus og morænesand giver i Danmark mest radon i enfamiliehuse.
Radon siver ind i bygninger og kan opkoncentreres især hvis der er lavt luftskifte. Vores byggeskik med "tætte huse" og dårlig ventilation med for ringe luftskifte især om vinteren bidrager til højere koncentrationer i indeluften.
Stor temperaturforskel imellem luften inde og ude skaber et undertryk som "suger" mere radon op fra jorden ind i boligen.
Der er udført målinger i ca. 3000 danske huse af Statens Institut for Strålehygiejne, Risø og Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelse. Undersøgelser vurderer at i 116 danske kommuner er der mellem 3 og 10% af husene der har for høje koncentrationer af radon i indeluften. Dvs. at på en almindelig dansk villavej eller gade med f.eks. 25 huse, vurderes at være i gennemsnit 1-2 huse med et for højt indhold af radon i indeluften. I 24 kommuner vurderes at mere end hver tiende hus har for høje koncentrationer af radon i indeluften. (se kommunekortet)
Der er i undersøgelsen ikke foretaget målinger af koncentrationerne af radon i børnehaver, skoler og på arbejdspladserne i Danmark, men det skønnes at være på samme niveau.